Seneknude (ganglion)

En seneknude eller et ganglion er en lille godartet knude, som har tilknytning til en ledkapsel eller en seneskede.

Gangliet er en poseformet udvækst, der via en stilk, ofte har forbindelse til seneskeden eller ledhulen.

Gangliet indeholder tyktflydende væske, som produceres af indersidemembranen i udposningen.

Det danske ord seneknude er lidt misvisende, da det ikke drejer sig om en knude i senen.

Fraset det kosmetiske aspekt vil en seneknude ofte være symptomfri.

En seneknude kan i visse tilfælde være forbundet med smerter.

Behandlingen er en operation i lokalbedøvelse, hvor man fjerner hele seneknuden; både hinde og indhold.

Vejledning til operation for seneknude i foden