MR-scanning

Solbjerg Klinik har en MR-scanner, hvilket bidrager til hurtig og grundig udredning, som er helt afgørende for den rigtige behandling. MR-scanneren er specielt udviklet til at lave rigtig gode optagelser af albue, hånd, knæ, fod og ryg. Det er en åben scanner, hvilket er en fordel, hvis du har tendens til klaustrofobi.

Eksperter i MR-scanning

Ud over det bedste scanningsudstyr har vi også eksperter til at betjene det og vurdere billederne. Vores radiograf laver ikke andet end at betjene den type maskine. Det sikrer, at vi får billeder i den bedste kvalitet. Vores røntgenlæge (radiolog) beskriver og vurderer alle scanningsbillederne, og han er ligeledes ekspert på sit felt.

Under en uges ventetid

Der er under en uges ventetid på en MR-scanning.  Hvis du ønsker at få foretaget en MR-scanning, skal du henvises fra egen læge eller du skal bestilles tid til en forundersøgelse fx ved Solbjerg Klinik. Af sikkerhedsmæssige grunde kan en MR-scanning kun tilbydes, hvis du er henvist af en læge. Lægen skal desuden faxe et udfyldt “Kontrolskema”. Her finder du kontrolskemaet